Stjernetegn fisk


Astrologi / tirsdag, januar 6th, 2015

Stjernetegn fisk – er dit stjernetegn også fisk? Se et eksempel på fiskens stjernetegn her. Jeg har tit tænkt over hvorfor fisk altid er så specielle. Men når man læser om dem, så kan man ofte genkende trækkene hos folk der er fisk- som nogle flydende eksistenser, der flyder med strømmen og kan have svært ved at stå fast. Men kan man overhovedet generalisere på denne måde med stjernetegn og er der slet ikke nogen nuancer?

Nuancer i stjernetegn

Jeg ser altid på nuancerne, da jeg synes de er sjovest. Man kender alle sammen sit stjernetegn. Måske endda også det kinesiske stjernetegn. Men hvilke andre træk har vi hver især? Jeg bruger ofte astro.com til at få en mere nuanceret tydning. Man indtaster fødeby, årstal, dato og vupti så kommer et fuldt nuanceret horoskop op. Man kan kigge på husene, planeterne eller få et udskrift af sit horoskop. Jeg bruger tit prognoserne eller dagshoroskopet for at få at blive forberedt lidt på dagen.

Hvad betyder husene i horoskopet?

Hvis man bare læser et almindeligt horoskop fra et ugeblad, får man slet ikke et nuanceret horoskop. Man mister al informationen om planeterne i husene. Derfor kan jeg rigtig godt lide et udførligt horoskop. Første hus står for personlighed og sådan fortsætter hvert hus. 2.hus for ejendele eller noget af værdi. 3. hus for kommunikation. 4.hus for der hvor vi kommer fra. 5. hus for kreativitet og leg. 6. hus for arbejde og gøremål. 7.hus for partner. 8.hus for tab og død. 9.hus for filosofi og fjerne lande. 10.hus for den vi bliver til, vores kald. 11.hus venskaber. 12. hus noget udover det personlige fx psykiatri, hospital, fængsel.

Når man får lagt et horoskop vil planeterne være placeret inde i husene. Men vi har ikke alle sammen de samme planeter de samme steder. Nogle har måske tre planeter et sted og 2 et andet osv. Med andre ord ikke mange horoskoper er helt ens. Og derfor vil stjernetegnet fisken også være forskellig fra person til person. En fisk kan være mere udadvendt end en anden fisk osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *