Yoga hjælper imod angst og kriser


Krop og sind, Yoga / mandag, april 6th, 2020

Forfatter: Caroline Amalie Falkenberg, yogainstruktør

Når du rammes af angst og kriser sker dette

Man går sjældent igennem livet uden at opleve en krise, hvor man bliver udfordret på sin mentale styrke og sit overskud.

Når kriser opstår er det vigtigt at bevare overblikket, men det er ofte det første man mister, når man bliver ramt af sorg, angst, frygt eller pludselig sygdom. Derefter mister man motivationen, livsglæden og endeligt har de mentale faktorer påvirket dig så meget, at din krop er misligeholdt, og din fysiske styrke mindskes samtidigt med at du oplever øgede smerter og en ringere udholdenhed.

Denne kedelige spiral af nedbrud kan forebygges med få ændringer i din hverdag.

Yoga gør dig stærk i krop og sind

Langt tilbage i historien var yoga ikke noget, der havde med kroppen at gøre, men arbejdede udelukkende med de mentale og spirituelle aspekter af livet. Senere indså man, at ville man skabe balance i sindet, måtte man ikke forsømme kroppen.

I nutiden er der en tendens til at pleje og vedligeholde kroppen, men man glemmer det mentale element.

Yoga betyder i sin egentlige forstand at forene, og det er netop hvad yogaen gør. Man forener kroppen og sindet, og man skaber ro, balance, jordforbindelse, styrke og smidighed.

Med yoga i din hverdag kan du forbygge nedbrud, og er du allerede ude over kanten kan yoga hjælpe dig tilbage på sporet, og bygge dig op igen.

Dette kan du selv gøre

Få ændringer i din hverdag kan være livsforandrende og skabe balance og overskud i dit liv. Man arbejder i yoga med den aktive del, Yang, og den passive del, Yin.

Yang aktiverer kroppen, forbedrer dit immunforsvar, dit blodomløb, giver dig fysisk styrke og øger dit velvære. Her er der tale om aktive, fysiske øvelser, som du kender der fra billeder af yoga på f.eks. Instagram og i blade.

Yin-delen er i både fysisk og mental forstand den del, der arbejder i dybden, og fokus vendes indad på åndedræt og nuet, så ro og balance kan forankres i dig.

5 enkle skridt til ro og balance

1. Bring fokus indad – sæt dig behageligt, luk øjnene og fokusér på dine indåndinger og udåndinger, og gør dem dybere og længere

2. Stræk kroppen igennem. Eks. nakke, arme, hofter og overkrop

3. Lav en kort serie af yogastillinger, ca. 10 min. – det styrker led og muskler, og øger blodcirkulationen

4. Lad kroppen falde ind i lange, dybe stræk med et restorativt fokus – hold stillingerne i 3-6 min.

5. Afspænd kroppen i en liggende stilling – det beroliger nervesystemet, og her absorberer du og lagrer de forgående øvelser

Namasté!

Caroline Amalie Falkenberg

Yogainstruktør

Tlf 21864161

www.ogyoga.dk – din virtuelle yogaplatform

www.hotyogadenmark.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *