Er du kørt træt i arbejdslivet? Og mangler du overskud til at klare dagens opgaver? Så kan du selv aktivt gøre en indsats for at vende arbejdsonde til arbejdsglæde. Manglen på arbejdsglæde går nemlig ikke bare ud over dine præstationer på jobbet, det kan også have en negativ virkning på din generelle livsglæde. Du får derfor gode råd til, hvordan du får vendt arbejdsskuden her.
Udskift de vanlige rammer
Nogle gange kræver det ikke andet end et nyt miljø og omgivelser at få fornyet energi og motivation. Book eksempelvis mødelokaler i København, Aarhus eller hvilket som helst andet sted, så der spreder sig nye tanker og overskud i kroppen. I de nye rammer kan der vokse nye idéer, og det booster selvtilliden.
Opsæt tydelige mål for dig selv
Sidder du ofte med følelsen af, at du ikke får noget fra hånden. Så kan det have en negativ effekt på din glæde ved at arbejde. Gør det derfor til en vane at sætte små mål for dig selv. Det kan være kortere deadlines og at bryde en større opgave op i mindre opgaver. Når du når dine delmål i opgaven, føler du på den måde, at du får vinget en masse opgaver af, og at du opnår noget.
Bliv bedre til at rose – det smitter
Forsøg at rose og give dine kolleger komplimenter for et stykke arbejde. Du vil hurtigt opdage, hvordan både de og stemningen på dit job vokser. Anerkendelse er gratis, men det giver så uendeligt meget på en arbejdsplads. Når du bliver bedre til at rose, starter du en positiv spiral, hvor dine kolleger også bliver mere tilbøjelige til at rose tilbage – og det giver et motivationsboost.
Invester i personlige relationer
Arbejdsglæde og trivsel på arbejdet hænger unægtelig sammen. Er der et godt sammenhold og personlige og sociale arrangementer på jobbet, vil det også smitte positivt af på din arbejdsglæde. Derfor er det vigtigt, at du investerer tid i at opbygge gode sociale relationer, så I sammen skaber en fed arbejdsplads med god energi.