Gode venskaber varer hele livet


Spirit tænketank / tirsdag, april 10th, 2018

Gode venner er noget af det vigtigste man kan have her i gennem livet .De står ved dig i tykt og tyndt, og du kan altid regne med deres støtte nærmest uanset, hvor hårdt eller hvor godt det står til i dit liv i en given tid. Venner må man heller ikke tage for givet, og det er derfor vigtigt, at man hele tiden plejer sit venskab og hele tiden viser, at man værdsætter venners hjælp eller omsorg.

Det kan man gøre på mange måder, og en af de bedste måder at gøre det på er eventuelt at finde et godt, kærligt og inspirerende citat om venskaber og sende det til sin ven eller veninde, sådan så vennen kan mærke, at han eller hun i sandhed betyder noget for dig. Man kan selvfølgelig også vise det på andre måder ved at give gaver eller lignende, men der er intet som et godt citat eller lignende til at understrege, hvor glad man er for venskabet.

Et venskab må aldrig tages for givet

Vi kan sikkert alle komme i tanke om en ven eller et venskab, som er gået op i røg, fordi man måske har været for dårlig en kammerat, eller simpelthen bare for dårlig til at holde venskabet ved lige. Og i takt med at man er flyttet fra hinanden, så kan det være, at man ikke får holdt kontakten ved lige.

Det er i hvertfald sket for mig op til flere gange, og en af gangene kunne jeg have undgået det ved at have plejet venskabet bedre, end jeg formåede at gøre. Det var en kammerat, som jeg havde haft, siden vi var helt små, og da vi hver især startede på forskellige studier og flyttede til forskellige områder i landet, så blev vores kontakt efterhånden mindre og mindre.

Det resulterede til sidst i, at det var mere eller mindre svært at holde kontakten ved lige. I sådan et tilfælde havde det været en ekstra god ide at have haft en måde at fortælle min kammerat på, hvor meget venskabet betød for mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *