Nogle møbler har noget helt særligt over sig. Kender du den følelse med at et skab kan føles tungt eller let? At man har følelsen af at en tung sjæl har ejet skabet? Et vitrineskab hører helt klart til et skab med sjæl. Jeg ved ikke om du har det på samme måde? Se eksempler på vitrineskabe her.
Vitrineskab gennem tiden
Et vitrineskab er et af de skabe, som har været fremme i mange år. Og derfor kan man sagtens støde på ældre antikke skabe, et vitrineskab som bærer på en masse historie. Er du så heldig at støde på sådan et skab eller ejer du et så prøv at fornemme dets energi. Der er en helt særlig energi over disse skabe.
Følelsen tæller
Årsagen til jeg blev fascineret af vitrineskabe, ældre skabe og gamle møbler, var på grund af følelsen. En historie bliver fortalt bare ved at være til stede sammen med møblet. En smule Zen, meditation eller at være i nuet kan være nok til at man mærker denne følelse. Følelsen tæller i rummet, i stuen, i værelset. Det er ikke uden grund at jeg tænker over hvilke møbler jeg placerer på børneværelset, i stuen eller i soveværelset. Det er vigtigt for mig at møblet føles rigtigt.
Nogle gange har jeg haft et møbel med en tung energi, men efter det er blevet rengjort og malet, så er det som om det er blevet nyt. Og hvis man er særlig overtroisk hvad angår ånder, kunne man endda fristes til at sige at ånden har forladt møblet, eller sagt farvel til den forbindelse det havde til møblet.
Jeg elsker møbler, der er gået i arv, men kun hvis det er fra positive familierelationer. Jeg har ikke møbler fra folk med tunge og store problemer. Energien er ganske enkelt for tung til jeg kan bære det i mit hjem.
Billede: Zayabibu